Maling af badeværelse og vådrum

Opslået af Rune Madsen d.

Nogle tror fejlagtigt, at man kan bruge sin almindelige maling til vådrum. Dette er en stor fejl, og er rigtig dårligt for væggene og vådrummet. Derfor anbefales det altid at bruge vådrumsmaling på dit badeværelse. Nedenfor kan du læse om, hvordan du opdaterer dit badeværelse på budget samt, hvilken maling du bør vælge til dit badeværelse og andre vådrum.

Opdater dit badeværelse billigt

Maling er en nem og effektiv måde at skabe nyt liv i dit badeværelse på budget. Det er dog vigtigt, at du maler med vådrumsgodkendt maling som fx denne, som kan tones i alle farver.

Udover væggene på badeværelset, kan man også vælge at male fliserne. Dette er en god måde at give gamle fliser og kakler nyt liv. Det giver dem en længere levetid og et opdateret look. Nedenfor kan du læse vores guide til at skabe et flot og holdbart resultat, når du maler på fliser i dit badeværelse.

Guide til at male fliser i vådrum

Nedenfor har vi lavet en guide til, hvordan du får det bedste og mest holdbare resultat, når du skal male dine fliser på badeværelset eller andet vådrum. 

  1. Rens fliserne grundigt - vask fliserne frie for kalk med en grundrens eller brug eddikesyre til at fjerne kalk, snavs, fedt og sæberester. Det er vigtigt, at få renset fliserne helt rene, så malingen kan binde sig ordentligt. Når man har rengjort fliserne, skal man vaske efter med vand.  
  2. Slib dine fliser matte - for det bedste og mest holdbare resultat, skal fliserne være matte. Dette betyder, at hvis man har blanke fliser, skal disse slibes let. Dette kan gøres med en lille slibemaskine eller sandpapir. Start med at slibe fliserne med korn 80-100 og til sidst bruge korn 180. Herefter skal fliserne støvsuges fri for støv og tørres efter med en fugtig klud. 
  3. Brug en hæfteprimer - for at malingen kan hæfte ordentlig på fliserne, skal der først males med en primer. Her anbefaler vi Grib primer (hæfte grunder), som giver malingen det bedste grundlag for at hæfte ordentligt og jævnt fast på fliserne. 
  4. Mal - når grunderen er helt tør, er det tid til at male. Vi anbefaler, at du her bruger Yunik vådrumsmaling, som kan tones i både RAL, NCS, Flügger og PP-farver. Det er en maling med et højt indhold af acryl, hvilket gør den velegnet til at male på fliserne i vådrum. Du skal male med to tynde lag af denne maling.
  5. Husk vådrumsmembranen - du kan ikke male direkte på vådrumsmembranen. Denne skal have puds eller spartel inden, du maler den med vådrumsmaling. 
  6. Hvad med lofterne - hvis du har mere end 2,3 meter til loftet, behøver du ikke at male med vådrumsmaling. Hvis badeværelset er mindre end 2,30 meter i lofthøjde, skal der males med vådrumsmaling.

Maling af vægge og fliser på badeværelse

Hvis du vil have en billig løsning til, hvordan du renoverer dit badeværelse, er maling af fliser klart en god løsning. Du sparer rigtig mange penge og kan opnå flotte og holdbare resultater.

Fordele ved at male fliser:

  • Det larmer, støver eller sviner ikke umenneskeligt meget
  • Det er budgetvenligt
  • Hvis det laves ordentligt, er det holdbart
  • Selv gulvene kan klare at blive malet
  • Man kan få det i præcis den ønskede farve
  • Nemt at vedligeholde

Vedligeholdelse

Når du har malet dine fliser, går der helt op til 4-8 år før, du igen skal have penslen frem. Ligesom alle andre overflader lever mug og skimmel godt på fugtige overflader. Derfor skal man sørge for at holde rummet varmt og tørt samt at luft ud jævnligt. 

Når du skal rengøre fliserne, bør du ikke benytte produkter med højt indhold af klor eller sprit. Hellere benyt fortynder Rodalon til rengøringen.

FAQ 

Hvad er vådrumszonen? 

Vådrumszonen er selve brusekabinen og 50 cm udenfor

Kan jeg bruge almindelig maling på mit badeværelse? 

Det anbefales ikke at bruge almindelig maling i dit badeværelse. 

Skal lofter males med vådrumsmaling? 

Hvis der er mere end 2,30 meter op til loftet, kan du male det med almindelig maling. Hvis der er mindre, anbefales det, at der bruges vådrumsmaling.